GRATIS LEVERING PÅ ORDRER OVER 499,- | JULEGAVER BYTTES TIL OG MED D. 24 JANUAR 2022

4 SMYKKESTATIVER DU SKAL KIGGE NÆRMERE PÅ

Om man er en smykketøs, smykkeknøs, smykkegudinde, smykkegud eller ej, har de fleste brug for at organisere sine, på godt dansk, accessoires, smykker, dimser eller småting. En stor IKEA MALM skuffe er bare ikke ideel til armbånd, halskæder og slipsenåle. Hvis ikke man er til kæder, der hænger frit til skue, er det ikke verdens undergang. Find råd i anmeldelsen 4 smykkeskrin du skal kigge nærmere på.

Det første vi skal kigge på er Tesora. Her er et smykkestativsdesign, som kommer i 5 udgaver. Er man den type, der er vild med det luksuriøse udtryk med sten som marmor, og ikke kun som køkkenbord i hvidt i hvidt indretningen, kan dette være noget for dig. Dig, der er til det mere rå urbane look som stenblandingsprodukterne beton eller terrazzo skal heller ikke gå forgæves.

Eksperimenter med teksturer skal ikke underkendes. Så er der dig, der ønsker lidt mindre statement i din smykkeopbevaring med en slankere udgave i klart eller sort glas. Ja, der er noget for de fleste. Vær dog opmærksom på størrelsen. Det nytter ikke noget med en hylde lige under skråvæggen. Glas med guld er klart det yndigste og betonen den mest rå. Psst…. der findes et matchende Tesora Box (H 11 cm, Ø 15 cm.) hvis man er til sæt. 

TESORA JEWELRY STAND måler 42 cm i højden og 15 cm i diameter.

 

Men… måske er du ikke helt solgt endnu. Så vil dette slanke stilrene eksemplar måske være noget. Her er lidt færre krummelurer og plads til den seriøse smykkeopbevaring. Inden du pøser på med alle dine oldemors kostbare smykker (du fortæller dig selv, at de er sjældne og er flere tusinde kroner værd og at de er gode at have i baghånden, når luften går ud af boligmarkedet og mursten bliver for hårde at tygge i) skal du lige overveje om mindre kan gøre det. Vil du have et hjem som en hoarder eller vil mådehold være det bedste lige nu? Du skal bare tage stilling til om du er en guldpige, gulddreng eller guldpersona. Hvis ikke kan du vælge den i sølv.

TRIGEM JEWELRY STAND måler 48 cm i højen, 23 cm i bredden og har en dybde på 10 cm.

 

Måske er du zappet væk, fordi du bare måtte se på de tidligere eksempler inden for organisering af smykker. Men nr. 3 på denne top 4 er Muse. I sig selv er det en solid skulptur efter Bauhaus designtraditionen. Det er multifunktionelt, ikke kun fordi der både kan være halskæder og armbånd, men fordi designeren har givet den gas med et forholdsvist stort spejl. Og nu når du alligevel kigger dig i spejlet for at se om de lange øreringe hænger den rigtige vej, kan du også lige lægge make-up, med den foundation, der er plads til i den lille bakke.

MUSE måler 43 cm i højden og 20 cm i diameter.

 

Så er vi kommet til det sidste smykketræ eller rettere stængel. Smykketræet er opkaldt efter det, som vi kun har råd til at købe på tilbud og knap kan holde i live - nemlig en orkidé! Der er dog ikke sprunget blomster ud på dette pragteksemplar. Det er nemlig de ikke-udsprungne-orkideblomsterhoveder, der holder styr på dit grej. Orchid er det laveste smykkestativ med en højde på kun 38 cm. Igen, mål lige op inden du forelsker dig. Psst...faktisk er de 10 gange flottere i virkeligheden end på billedet, især det hvide.

ORCHID måler 38 cm i højden, 14 cm i bredden og har en dybde på 23 cm.